Hyrdebakken

Ebeltoft Børnehus
Hyrdebakkens børnehave





Den styrkede pædagogiske læreplan 2020


Overstående blomst symboliserer hvordan de 6 kronblade / læreplanstemaer i blomsten overlapper hinanden. Vores arbejde med læreplanstemaerne er en integreret del af vores hverdagsaktiviteter og de 9 grundlag er udgangspunktet for vores pædagogiske arbejde.

Det pædagogiske grundlag
for de 3-6 årige, Hyrdebakken

Barnesyn:
Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn har ret til at være børn, til at være forskellige og udvikle sig i forskelligt tempo. Vi har fokus på at drage omsorg for børn og samtidig stimulere og udfordre børnene for at understøtte deres trivsel, læring og udvikling.
Samtidig er det vigtigt, at alle børn er en del af og tager ansvar for fællesskabet.
Ebeltoft Børnehus skaber derfor rammer for et læringsmiljø, der muliggør, at børn oplever nærhed, trivsel, læring, udvikling og anerkendende relationer

Vi er i personalegruppen meget bevidste om at implementere ovenstående i hverdagens praksis

Eksempler

Vi har en kultur i Hyrdebakken for at vores små børn med ble tilbydes at komme på toilettet ved bleskift og i situationer hvor de selv gør opmærksom på at de gerne vil på toilet.

Vi laver ofte bål i Hyrdebakken her er vi voksne meget opmærksomme på at vores børnegruppen er deltagende i processen omkring at få tændt bålet, nogle børn er med til at hente brænde, andre er med til at hugge brænde til bålet og en passer måske på vandkanden, børnene hjælper i det omfang som er svarende til deres udvikling.

Vores motorikrum er flittigt brugt både formiddag og eftermiddag. Rummet danner rammen for at børnene på tværs af deres alder kan danne relationer til hinanden, udover at motorikken også udfordres, bliver børnene også udfordret eks. i turtagning og i omsorg/opmærksomhed for hinanden hvis et barn eks. Falder og slår sig, eller hvis noget er svært.

Vi bruger ofte skoven tæt på os som udflugtsmål. Her lærer børnene at hjælpe hinanden, de store børn holder et mindre barn i hånden og vi voksne italesætter med en positiv indgangsvinkel inden afgang fra børnehaven, at vi har brug for at de store børn hjælper os med at lære de mindre børn hvordan vi eksempelvis passer på hinanden når vi skal over/går ved vejen.

I børnehaven vægter vi meget højt at vores hus det meste af dagen er ét stort fælles hus på tværs af både børnegrupperne, alder, køn og personale. Vi er dog i personalegruppen meget bevidste om at fællesskabet og de forskellige aktiviteter skal give mening for det enkelte barn – i forhold til trivsel og videreudvikling hos barnet.




Dannelse og børneperspektiv:
Børn skal høres og tages alvorligt. Vi skal invitere barnet til at være aktivt deltagende og gennem medbestemmelse og medansvar give dem en forståelse for og oplevelse med demokrati, hvor barnet som aktiv deltager forankrer værdier og viden i egen personlighed som rettesnor til at orientere sig og handle i en global verden som et hensynsfuldt, kritisk, demokratisk menneske.
Vi arbejder bevidst med hvilke værdier vil vi gerne give børn med videre, og hvordan kan vi få øje på værdierne i vores pædagogiske hverdagspraksis
.

I Hyrdebakken arbejder vi bevidst med en grundkultur, som har fokus på dels hvad fællesskabet gør for individet og hvad individet gør for fællesskabet. Vi, personalet, er rollemodeller i hverdagen for børnene, og vi bruger humor, guidning og omsorg tydeligt i vores pædagogiske tilgang.

Vi arbejder med at skabe rummelighed mellem børnene ud fra devisen, at ”for at alle børn skal have samme deltagelsesmuligheder, skal de behandles forskelligt.” Det betyder, at vi er meget opmærksomme på, hvilke krav vi stiller de enkelte børn. Det skal være krav de kan honorere, men gerne gøre sig umage for at indfri. Fx når vi spiser frokost, kan der være et barn der får lov at gå fra bordet tidligere end andre, ud fra barnets behov. Dette er der en stor accept af, fra de andre børn. Dette skaber/kræver en solidaritetsfølelse og rummelighed i børnegruppen. Vi er alle en del af et fællesskab og vi bidrager med noget forskelligt.

Vi arbejder ud fra at alle bidrager med noget værdifuldt til fællesskabet, og har tydelige retninger for adfærd, herunder hvordan vi taler til hinanden. Herigennem styrker vi børnenes indre kompas – ”Hvad er en god omgangstone”.

Vi arbejder meget med børnenes selvforståelse ”Hvem er jeg?” – via begreber som ”storebror / storesøster / adresse / hvor gammel er jeg?” osv.

I Hyrdebakken arbejder vi med en stor grad af struktur og forudsigelighed. Denne struktur og forudsigelighed gør at hverdagen for børnene er til at håndterer. De kender rammerne for hvilke lege der kan leges hvor – samtidig med at personalet udvider og inspirerer til nysgerrighed via vores deltagelse i børneinitierede lege, men også i høj grad via vores årshjul hvor vi skaber læringsmiljøer som i et givent tidsrum har et bestemt fokus. Her har personalet skabt tydelige rammer, men indholdet er ikke mere fast, end at vi kan følge børnenes initiativer og nysgerrighed. Når vi arbejder med forskellige temaer har vi meget fokus på både at inddrage børnene mundtligt, kropsligt og visuelt. Herved skaber vi de bedste deltagelsesmuligheder for alle – på alle udviklingstrin.

Derudover har vi i Hyrdebakken arbejdet meget med læringsmiljøet. Dette er tænkt ind dels i indretningen, så børnene får inspiration til forskellige lege via det legetøj der er, måden rummet er indrettet på, men også hvordan vi bedst skaber et læringsrum ved frokost, garderobe, uderum, inderum og så videre.

I Hyrdebakken oplever vi ofte at børnene foreslår; bål, fladbrød, alle mine kyllinger og andre fælleslege. Dette kan ofte imødekommes og skaber glade børn der straks inviterer deres kammerater med i legen/aktiviteten. Så der er stor grad af medbestemmelse og det gode fællesskab. Fx når vi leger regellege er der meget på spil for den enkelte i fællesskabet; Robusthed = at blive fanget, Vedholdenhed = at fange de andre, Ligeværd/solidaritet = alle må være med.

Leg:
Legen har værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af dagtilbuddet. Legen er det grundlæggende for børnenes sociale og personlige læring og udvikling. Børns leg har værdi i sig selv, og for mange børn kommer det helt af sig selv, mens andre børn skal støttes i at danne legerelationer og støttes i at lege. Gennem legen udvikles og stimuleres nysgerrighed, kreativitet og vedholdenhed. Legen er med til at skabe robusthed og gode omgangsformer. Det er væsentligt, at alle børn har legefællesskaber – voksne er vejledende, understøttende og deltagende i legen.

Vi er ude og lege i alt slags vejr sol, regn, blæst, og hvis vi er heldige kommer der også sne. På legepladsen skabes der mange legefællesskaber og relationer. Legehusene bliver omdannet til butikker eller restauranter ”kom og køb kom og køb” lyder det ofte. ”Det koster 10 kr” - det er prisen på den is, der kan købes. Nogle af børnene tager imod pengene og andre udleverer isen. Andre gange skaber legehusene rammerne om mor, far og barn lege, hvor børnene spejler de roller, som de oplever i deres egne familier. ”Nu skal moren på arbejde og farvel baby – jeg henter dig senere”. På fodboldbanen kæmper ninjaerne – det gode mod det onde. Nogle gange er børnene delt op i de gode og de onde, andre gange kæmper de sammen mod den usynlige onde. Dyr er ofte med i børnenes lege, så på legepladsen kan vi både møde søde katte og hunde samt farlige løver og smukke enhjørninger. I legen med dyr er der nogle gange en dyrepasser, som skal passe på dyrene og fodre dem, andre gange går løverne til angreb på alt, hvad der bevæger sig -om det er ninjaer eller kattene. Her guider og vejleder vi voksne børnene i, at sige fra med ord – STOP jeg vil ikke have at du angriber mig, og vi hjælper børnene med at høre hvad der bliver sagt – LYT hvad de siger, de kan ikke lide at du angriber dem.

Nogle gange sker det at et barn kommer hen til os voksne os siger ”jeg har ingen at lege med”. Vi voksne er altid klar til at deltage i en leg. Vi går måske over i sandkassen, hvor vi kan bygge et sandslot. Når gravearbejdet begynder, kommer der andre børn til. Legen udvikler sig samt snakken om, hvad det skal være vi bygger. Det kan være en vulkan med lava eller måske en borg, hvor der, i voldgraven udenom, er krokodiller eller, hvis det ikke skal være så farligt, vingummibamser. Fantasien om, at man kan bade i vingummibamser, kan også sætte mange tanker og snakke i gang.

Indenfor er der ligesom udenfor plads både til den stille og den vilde leg. På delfin stuen er der masser af gulvplads, som oftest benyttes til at lave motorik aktiviteter, men lokalets store gulvplads kan også bruges til at rulle store papirruller ud på og dermed skabe en fælles kæmpetegning. Når Delfinstuen indbyder til motorik aktiviteter ses det, at den ”ninjadreng”, som har kæmpet med at lave kolbøtter, fordi han ikke rigtig brød sig om at have hovedet ned af, nu selv laver masser af kolbøtter, fordi det bliver en del af det at lave seje ninja tricks.

Måtterne på Delfinstuen bruger børnene også til at bygge huler med. Måske er det en dragehule eller hulen, hvor alle de børn der på det tidspunkt leger heste, holder til.

Fællesrummet er stedet, hvor mange konstruktionslege finder sted. Der bygges med magneter, og der laves togbaner. I disse lege ser vi ofte, at de yngre børn iagttager de ældre børn, og hermed lærer, hvordan de for eksempel skaber spændende bygninger af magneterne.

På Skovmusstuen er rammerne sat til at slippe kreativiteten og fantasien løs. Her får børnene mulighed for at afprøve og eksperimenterer med eksempelvis maling, lim og sakse. På Skovmusstuen er der desuden udklædningstøj samt et legekøkken. Her leger børnene rollelege på kryds og tværs af køn og alder.

Når vi går på tur, hvilket vi som regel gør alle sammen i samlet flok, gør vi holdt et eller flere steder. Det kan være ved en lille å, i skoven eller ved en stor skrænt. Her får børnene lov til at lege og fantasien får frit spil.

De voksne er i nærheden, klar til at hjælpe hvis børnene har svært ved at blive enige. Ligeledes er de voksne nysgerrige sammen med børnene, hvad sker der hvis vi smider en stor sten i vandet, og hvad sker der hvis vi smider en pind eller et blad i vandet.

I børnehaven er der forskellige stuer, som hver især appellerer til forskellige lege. Børnene støttes og guides til at holde fast i egen leg.
Eks. Tre børn sidder og leger koncentreret med at bygge et legohus. Pludselig kommer der to børn farende hen og anholder dem!!
De tre som legede med lego får afbrudt deres leg, bliver sure og ærgerlige over at magien i legen forsvandt. De to som legede politi, kan ikke se problemet, de har jo bare lege-anholdt nogle banditter der var ved at stjæle!!
Her går den voksne ind og guider de to politidrenge i, at de tre der legede med lego, jo faktisk var i gang med deres egen leg og ikke en del af politilegen.
De tre der legede med lego bliver guidet i at de skal øve sig i at sige fra, og fortælle at de har deres egen leg.



Læring:
Læring sker hele dagen – gennem leg, socialt samspil med de øvrige børn og voksne. Børnefællesskabet har en afgørende betydning for, hvilke erfaringer det enkelte barn gør sig i dagtilbuddet. Børns læring fremmes af at turde begå fejl, famle og slippe fantasien løs.
I Ebeltoft Børnehus arbejder vi med at skabe alsidige, inddragende og trygge læringsmiljøer, der fremmer eksperimenterende kompetencer samt lysten til at lære mere.

Læring skaber fundamentet for barnets evne til at skabe egen identitet. Barnets dannelse udvikles via sociale sammenhænge, ved at indgå i forskellige fællesskaber. Barnet lærer at forstå, indgå samt bidrage til fællesskabet. I institutionen kræver det en sund grundkultur. I Hyrdebakken arbejder vi med en bevidst pædagogisk tilgang ud fra ICDP principperne. Vores pædagogiske tilgang udspringer af værdi­ordene motorik, sprog og relationer. Vi er engageret og aktive i hverdagens leg hvor vi er tætte med børnene og hvor vi guider børnene i deres fællesskaber. Herigennem styrker vi barnets evner til at udvikle sig motorisk, kognitivt, sprogligt og relationelt.

Dette gør vi ved;

  • Hverdagsrutiner
    (Godmorgen og farvel – samling – selvhjulpenhed – garderobe osv)
  • En forudsigelig hverdag med rytmer og rutiner.
  • Regellege
    (Et vigtigt læringsrum, hvor de store børn viser vejen. Nogen øver sig i at blive fanget. Andre øver sig i at være en del af fællesskabet).




Børnefællesskaber:

Leg, dannelse og læring sker i socialt samspil med de øvrige børn og voksne. Børnefællesskabet har en afgørende betydning for, hvilke erfaringer det enkelte barn gør sig i dagtilbuddet.

Det er vigtigt for alle børn at være en del af et fællesskab. Vi er sociale mennesker der har brug for at blive valgt til og få positiv opmærksomhed fra andre mennesker.  Herigennem lærer og øver børnene sig i gode omgangsformer, som kræver en gensidig respekt og at man kan udsætte egne behov.

I Hyrdebakken styrker vi disse kompetencer ved at arbejde bevidst med relationer, trivsel og forståelsen af demokrati. Her tænker vi gode relationer mellem børn/voksne, voksen/voksen samt barn/barn.

Gode børnefællesskaber fordrer at børn tør øve sig og udfordre sig selv i de sociale spilleregler:

  • At stå ved egne holdninger og meninger.
  • At klare små udfordringer i legen.
  • At håndtere krav.
  • At styrkes både motorisk og sprogligt

Et godt børneliv i institutionen:

  • At blive holdt af.
  • Fællesskab.
  • Karakterdannelse.


Pædagogisk læringsmiljø:
I Ebeltoft Børnehus arbejder vi ud fra Læringsmiljøet som tre læringsrum: Leg, planlagte aktiviteter og rutinesituationer.
Legen og den legende tilgang, barnets interesser, undring og nysgerrighed samt det pædagogiske personales viden om at fremme læring og udvikling er udgangspunkt for læringsprocesserne.

Via pædagogisk læringsmiljø skaber vi de bedste betingelser for, at børnene bl.a. kan udvikle sine sociale og robuste kompetencer. Det fordrer en bevidst pædagogisk indretning hvor vi via indretningen inviterer børnene til leg, fantasi og kreativitet i en stue, og fysisk aktivitet på en anden stue. Ud fra devisen at når man tilbyder det stille skal man også tilbyde det vilde.
Indretningen indendørs afspejler en bevidst pædagogisk tanke omkring læringsmiljø hele dagen. Derfor er indretningen i hele huset, tænkt ind således at læring sker hele dagen.

  • Garderobe, toiletter, fællesrum, stuerne med videre.

Ligeledes har vi indrettet udendørsarealerne med henblik på at styrke børnenes lyst til både fysisk udfoldelse samt fordybelses lege. Legepladsen er indrettet sådan at børnene har mulighed for at lege få sammen eller flere sammen.  Vi skaber muligheder for at børnene kan:

  • Klatre i klatretårn og træer
  • Lege med vand og mudder
  • Cykle
  • Løbe
  • Gemme sig i huler
  • Finde dyr i græsset
  • Lege i legehuse


Vi siger ikke at børn skal brække en arm…men de skal have mulighed for det!


Forældresamarbejde:

Forældresamarbejdet er vigtigt fordi hjemmet ses som den læringsarena med størst betydning for børns læring. Vi ser forældrene som ligeværdige samarbejdspartnere, hvor Forældresamarbejdet bygger på et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde om børns udvikling, trivsel og læring. Samarbejdet med forældrene handler både om den formelle kompetence, som forældrene har i kraft af bestyrelsesarbejde og samarbejdet om det enkelte barns udvikling, trivsel og læring.

Vi er, som personalegruppe, meget bevidste om at der i vores forældregruppe tegner sig et bredt billede af hvad forældrene forventer af os som personale, i forhold til samarbejdet omkring det enkelte barns hverdag og trivsel.

I samarbejdet med forældrene oplever vi, som personalegruppe, at forældrene er eksperter i deres barn, og at vi som personale har en grundlæggende viden og erfaring i hvordan vi i fælleskab støtter op om at det enkelte barn trives og udvikler sig i hverdagen både i hjemmet og her i børnehaven.

Vi gør derfor meget ud af at fortælle til opstartsmødet at samarbejdet går begge veje, da vi herved i fællesskab - forældrene og os - skaber den bedste mulighed for at støtte op om det enkelte barns trivsel og udvikling.

Vores viden og erfaring som personale er at jo bedre samarbejdet er mellem forældrene og os, jo bedre er vores muligheder for i fælleskab at skabe de bedste rammer for det enkelte barn, både i hjemmet og her i børnehaven. Det kan eksempelvis være af stor betydning for det enkelte barns hverdag, at vi som personale ved om det har været en god morgen hjemme, om far er ude at rejse med sit job, om katten er løbet væk i weekenden eller hvor I har været på ferie henne osv.


Vi er i hverdagen som personalegruppe meget bevidste om, at vores forældregruppe altid skal opleve at der er mulighed for en samtale med os personale. Vi vil gerne at forældrene har oplevelsen af at alle spørgsmål om deres barn er velkomne, Spørg endelig!

Har forældrene spørgsmål til “Den styrkede pædagogiske læreplan”, vores pædagogik eller vores aktiviteter i hverdagen, er de altid meget velkomne til at stille spørgsmål. Vi oplever forældrenes spørgsmål som en mulighed for dialog og fælles forståelse af hvordan hverdagen er tilrettelagt i børnehaven.

Vi oplever, at forældrenes idéer og forslag kan være med til at skabe nye aktiviteter, muligheder og nye måder at anskue vores daglige pædagogiske praksis på.


Børn i udsatte positioner:

Vi ved at børn i udsatte positioner profiterer af høj kvalitet i dagtilbud. Arbejdet med læreplanen er relevant for alle børn uanset baggrund og ressourcer. Børn i udsatte positioner lærer og udvikler sig i et fagligt kompetent læringsmiljø og i mødet med en velfunderet pædagogisk faglighed. Alle børn er betydningsfulde i børnefællesskabet, ligesom alle forældre er betydningsfulde i forældrefællesskabet.


I vores daglige pædagogiske praksis har vi fokus på, at alle børn oplever at være en del af fællesskabet i børnegruppen. At alle børn har mulighed for at være deltagende i de forskellige aktiviteter som foregår i dagligdagen i børnehaven. Samtidig er vi, i personale­gruppen bevidste om, at billedet kan være meget nuanceret i forhold til hvor meget det enkelte udsatte barn har behov for at være deltagende i det store fællesskab og i de forskellige aktiviteter. Der kan være mange grunde til, at det enkelte barn havner i en udsat position.

Hos os har vi fokus på at børn i udsatte positioner i høj grad profiterer af mange små succeser i løbet af hverdagen. Det betyder at vi som personalegruppe hele tiden forsøger at tilpasse den daglige pædagogiske praksis ud fra at det udsatte barn oplever succes både 1-1 med en voksen men også i fællesskabet med de andre børn. Herved skabes mulighed for udvikling hos det udsatte barn.

I arbejdet med de udsatte børn er vi meget opmærksomme på at forældresamarbejdet og det tværfaglige samarbejde har stor betydning for det udsatte barns trivsel og udvikling.

Vores erfaring og viden tegner et billede af, at den daglige dialog med forældrene til det udsatte barn ved aflevering og afhentning, har stor betydning for at vi hele tiden som personalegruppe har et billede af hvor vi skal sætte ind i forhold til den pædagogiske indsats omkring det udsatte barn.


Sammenhænge:

At skabe sammenhæng i børns liv handler om at arbejde med læringsfællesskaber i dagtilbuddet, hvor børn kan opøve færdigheder, så barnet kan møde det nye, fordybe sig, være vedholdende, kunne indgå i et børnefællesskab og tage initiativ til at indgå i relationer.
Det er her essentielt, at personalet i Ebeltoft Børnehus gennem et tæt samarbejde har fokus på at sikre positive overgange i barnets liv.

Den første store overgang i det lille barns liv, er fra hjemmepasning hos familien til start i vuggestuen/børnehaven. Her er det vigtigt, at vi som personale, understøtter at skabe sammenhæng mellem det derhjemme og institutionen. Dette gør vi via et godt og trygt forældresamarbejde. Den første tid i institutionen handler om tryghed. Så derfor har vi gode rutiner i forhold til ”indkøring” af nye børn. Her er forældrene inviteret til at være sammen med barnet.

Dette handler selvfølgelig primært om at skabe tryghed for barnet, at have en forælder med, så barnet tør være nysgerrig på de nye omgivelse og kan komme tilbage i sikker favn når det behøves. Men det handler også om at forældrene bliver trygge ved hverdagen for deres lille barn. Er mor og far trygge ved at afleverer barnet, smitter den gode energi af til barnet.

Hyrdebakken er en institution med ca. 45 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. Vi er et lille hus med et tæt samarbejde på tværs af aldersgrupper. For at optimerer personale­ ressourcerne er børnehave og vuggestue sammen i ydertimerne. Vi arbejder ud fra forskellige tiltag. Fx ”ICDP” (relations psykologi) og ”Klar til læring”, som indeholder overskrifter som ”Robusthed, vedholdenhed, behovsudsættelse, automatisering, nysgerrighed og gode omgangsformer”.

Disse tiltag er tænkt ind i Hyrdebakkens pædagogiske praksis. Vi har 3 værdiord; Relationer, motorik og sprog. I praksis betyder det, at vi har fokus på, at der er og skal være en god balance mellem tryghed og udfordringer for det enkelte barn. Vi arbejder med at have positive forventninger til børnene samt at det altid er den voksnes ansvar at skabe den gode relation både mellem børn og voksne, men også i børnegruppen (gode omgangsformer). Det, at vi har så godt et samarbejde på tværs af grupperne gør, at børnene er trygge ved alle voksne i huset.

Det sidste års tid i Hyrdebakken er børnene i ”Storebørnsgruppe”. Dette betyder i praksis at ”storebørnsgruppe-børnene” holder samling samt spiser frokost sammen. Dette har vi valgt fordi vi syntes det optimerer vores muligheder for at holde en samling der er målrettet aldersgruppe samt udviklingsniveau, så det tilgodeser alle børnene i Børnehaven. Det kan være svært at holde en samling som både fanger, inspirerer og interessere barnet på 2,10 år og barnet på 5 år.

Men vi har blik for den dynamik og læring der ligger i, at have børnene samlet på tværs af aldersgrupper. Så derfor er det primært i samling og frokost, at vi aldersopdeler børnene. Når vi er på ture ud af huset, laver fælleslege på legepladsen, danser og har højt humør er vi alle­ sammen.

Vi har et godt samarbejde med Ebeltoft Skole, hvor skolen bl.a deltager i et forældremøde med fokus på klar til læring. Her taler vi om hvad barnet skal kunne mestre/øve sig på så barnet bliver klar til skolestart.  Når tiden nærmer sig skolestart, kommer personalet fra mini SFO på besøg i børnehaven et par gange samt at vi er inviteret på besøg på skolen. Derudover er der en fastlagt struktur for overleverings­samtaler børnehave og skole imellem.




De seks læreplanstemaer:


Alsidig personlig udvikling:

Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.


Pædagogiske mål for læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.
Pædagogiske mål for læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling
  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

                                                                       



Social udvikling:
Social udvikling handler om udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale m.m. replanstemaet: Alsidig personlig udvikling


Pædagogiske mål for læreplanstemaet: Social udvikling

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Social udvikling skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og



Kommunikation og sprog:

Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn..


Pædagogiske mål for læreplanstemaet: Kommunikation og sprog

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Kommunikation og sprog skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende:


1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.


2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling
  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

                                                           

  1. nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed ong.


Krop, sanser og bevægelse:

Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.


Pædagogiske mål for læreplanstemaet: Krop, sanser og bevægelse

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende:


1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.


2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.




Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relations dannelse udgår fra kroppen.


Natur, udeliv og science:

Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.


Pædagogiske mål for læreplanstemaet: Natur, udeliv og science

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Natur, udeliv og science skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende:


1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.


2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling
  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til


Pædagogiske mål for læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blan kompetencer til deltagelse i fællesder kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.


Kultur, æstetik og fællesskab

Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.


Pædagogiske mål for læreplanstemaet: Kultur, æstetik og fællesskab

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende:


1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.


2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling
  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til


Pædagogiske mål for læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af